Undersøgelse af pengespil og pengespilsproblemer i Danmark, 2021
Ca. 478.000 voksne og 24.500 børn og unge i alderen 12-17 år har pengespilsproblemer i større eller mindre grad.
For de fleste starter interessen for pengespil ofte, fordi det er sjovt og underholdende, men for nogle udvikler det sig til spilafhængighed (ludomani). Særligt børn og unge er i risiko for at udvikle problemer med spillet. Hvis du oplever, at dit barn, eller børn og unge du møder i dit arbejde, har et problematisk forhold til spil, kan det være en hjælp at forstå, hvilke faktorer der kan spille ind, når spilafhængighed opstår. Her på siden kan du blive klogere på, hvad det egentlig er, der sker i hjernen, når man spiller, og hvordan spilproblemer kan udvikle sig.
Spilafhængighed er en adfærdsafhængighed, der har meget tilfælles med andre typer af afhængighed. Det er med spilafhængighed som med anden afhængighed – selvom man egentlig godt kan se, at ens adfærd ikke er hensigtsmæssig, eller er ved at være ude af kontrol, kan det være svært at skære ned på eller helt stoppe med at spille.
Når vi spiller om penge, bliver vores belønningscenter i hjernen aktiveret, og signalstoffet dopamin udløses. Særligt børn og unge er i risiko for at udvikle spilproblemer, og derfor spiller du som voksen en helt central rolle. Hvis du ved, hvad du skal være opmærksom på og holde øje med, kan du hjælpe barnet eller den unge med at undgå at få problemer med spillet.
Ca. 478.000 voksne og 24.500 børn og unge i alderen 12-17 år har pengespilsproblemer i større eller mindre grad.
Spillet starter som sjov og underholdning, men kan ende med at give uoverskuelige problemer – ikke kun økonomisk. Ændret adfærd kan være tegn på, at spillet har taget overhånd.
Når man mister kontrollen over spillet, skyldes det blandt andet forandringer i hjernens belønningssystem. Bliv klogere på hvad der sker i hjernen, når man spiller.
Når spillet først har fået fat i en, kan det være svært at tænke klart. Find ud af hvad det er, der sker i hjernen, som kan gøre det svært at slippe spillet.
Måden vi tænker på spillet på, har stor betydning for måden, vi oplever spillet på. Tanker om spillet kan få spilleren til at fortsætte med at spille og vende tilbage, også selvom det begynder at have negative konsekvenser.
Når man er i gang med spillet, kan der opstå tanker, der i høj grad handler om at retfærdiggøre, hvorfor man skal tage det næste spil, og som ser bort fra konsekvenserne ved at fortsætte. Ens tanker om spillet kan desuden være med til at forstærke forventningen om et bestemt udfald og give følelsen af en større mening med spillet. Vores hukommelse bliver oftest også påvirket, så vi bedst husker de gange, vi vandt, men ikke de gange vi tabte.
Tanker er svære at styre – også selvom man egentlig gerne vil spille mindre. Man kan have taget en beslutning om at stoppe med at spille, men beslutningen bliver sat på prøve, lige så snart det næste spil viser sig.
Når man er spilafhængig, stopper tankerne om spillet ikke, når man lukker spillet eller går ud af spillehallen. Mange oplever, at tanker om spil fylder meget i løbet af dagen, og kan være med til at give en lyst til at spille igen. Der kan også være bestemte situationer, der trigger trangen til at spille, og hvor man nærmest ikke kan tænke på andet end det næste spil. Man kan få følelsen af at have mistet kontrollen, fordi lysten eller trangen til at spille overtager, og pludselig ser man sig selv være i gang med spillet igen.
Hvis du kunne tænke dig at blive klogere på dine spilvaner, har du mulighed for at teste dig selv. Testen er ikke et redskab, der kan stille en diagnose på spilafhængighed, men den kan give et aktuelt billede af, hvor risikofyldt din spiladfærd er. Testen består af 9 spørgsmål, som du enten skal sige ja eller nej til. Resultatet af testen giver et billede af, om du har et problematisk forhold til spil og graden deraf.
Er du stærkt optaget af spil eller måder at skaffe penge til spil?
Har du oplevet et behov for at spille om større pengebeløb, for at opnå den samme spænding?
Har du haft gentagne og fejlslagne forsøg på at stoppe eller kontrollere dit spil?
Bliver du rastløs eller irritabel, når du forsøger at stoppe eller kontrollere dit spil?
Spiller du for at undgå negative følelser eller problemer?
Vender du ofte tilbage en anden dag for at genvinde tab?
Har du løjet overfor familie og venner om omfanget af dit spil?
Har du mistet eller bragt familierelationer, job eller uddannelse i fare på grund af dit spil?
Er du afhængig af andre for at finansiere dit spil eller betale spillegæld?
Testen peger på, at du ikke har et problem med spil. Er du nysgerrig på mere viden om ansvarligt spil, er du velkommen til at tage kontakt til StopSpillet på 70 22 28 25.
”Jeg følte jo, at jeg blev nødt til at spille. For tænk nu hvis jeg vandt. Så ville det hele ændre sig. Så ville jeg kunne komme igennem måneden og måske endda redde min økonomiske situation.”
Problemer med pengespil viser sig blandt andet som forandringer i tanker og adfærd. Dette kan fx ses ved at personen:
Spilafhængighed kan være svært at forstå og endnu sværere at tale om. Vores rådgivere sidder klar til at lytte og hjælpe. Det er gratis, og alle samtaler er fortrolige.
Er spillet begyndt at fylde for meget, kan man tage en 24 timers spilpause eller udelukke sig selv fra alle former for pengespil i 1, 3 eller 6 måneder i Spillemyndighedens register ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere).
Vil du være med til at gøre unge opmærksomme på, at der er hjælp at få, hvis man har problemer med pengespil?
Bestil gratis plakater og postkort om StopSpillet, Spillemyndighedens hjælpelinje om spilafhængighed. Vi sender dem direkte til din arbejdsplads. Skriv gerne, hvor mange plakater og postkort du ønsker at bestille.