Hvad sker der i hjernen, når man spiller?

Pengespil er forbundet med spænding og overraskelse, fordi man aldrig ved, hvornår og om der kommer en gevinst. Derudover er mange spil designet på en måde, så det ser ud som om, man er lige ved at vinde.

For nogle personer har spillenes design med animation, lys og lydeffekter en særlig påvirkning og tiltrækningskraft. Andre oplever en særlig motivation i at kombinere tilfældighed og risiko og får svært ved stoppe spillet, mens spillet stadig fungerer som underholdning. Det særlige design og tiltrækningskraften gør pengespil til en aktivitet, som kan være svær for nogle at stoppe, mens det stadig fungerer som underholdning. Særligt børn og unge er i farezonen for at udvikle problemer med spillet.

Hjernens belønningssystem

Når man spiller om penge, udløser hjernen dopamin, som er et kemisk signalstof, der aktiverer hjernens belønningssystem. Aktiveringen af belønningssytemet medfører, at man oplever en behagelig følelse. På den måde har dopamin og belønningssystemet betydning for, om man oplever en handling som fx positiv, spændende eller underholdende, og derfor får lyst til at gentage den for at opnå den behagelige følelse igen. Belønningssystemet udgør en vigtig funktion i forhold til at lære og skabe vaner, både gode og dårlige.

Der udløses dopamin, når vi fx bliver overraskede eller har en forventning om at få en belønning. Både overraskelse og muligheden for at få en belønning er tæt forbundet med pengespil, og noget som aktivt bliver brugt i spillenes design. Jo flere gange man spiller om penge, des større chance kan der altså være for, at pengespil forbindes med noget positivt.

Når systemet kommer ud af balance

Hvis der udløses dopamin i forbindelse med pengespil gentagende gange, vil stoffets aktivering af belønningssystemet med tiden aftage, så det bliver sværere at opnå den behagelige følelse, man plejer at få ved at spille. For at opnå følelsen af spænding og motivation kræver det derfor med tiden, at der frigives en stadig større mængde dopamin, for at belønningssystemet aktiveres. Når man spiller pengespil, kan man påvirke hjernen til at udløse mere dopamin ved fx at tage større chancer, når man spiller, spille for større beløb eller spille mere.

Når en person får problemer med spil, hænger det ofte sammen med, at hjernen med tiden har vænnet sig til, at der sker en hyppig aktivering af belønningssystemet, når man spiller, så spillet kommer til at opleves som noget rart og positivt. Derfor vender man tilbage til spillet gang på gang, fordi hjernen får et øget behov for at opnå den stimulering, som en aktivering af belønningssystemet medfører. For en person som spiller, kan dette opleves som en øget trang til at spille, og der kan fx opstå ubehag, rastløshed, tristhed og irritation i situationer, hvor man ikke har mulighed for at spille.

Hvis belønningssystemet er ude af balance, kan aktiviteter, som man tidligere har fundet glæde ved, virke ligegyldige og være svære at engagere sig i, da der ikke længere udløses nok dopamin under aktiviteten til, at man oplever velbehag. Spillet kan derved blive den styrende aktivitet, og man kan blive ved med at vende tilbage til spillet, selvom det begynder at medføre problemer i hverdagen.

Hvordan genoprettes balancen?

Har man mistet kontrollen over sit spil, vil man blandt andet have behov for at genoprette balancen i hjernens belønningssystem for at mindske sin spilletrang. Det vil ofte tage tid og kræve, at man engagerer sig i opgaver og aktiviteter, der kan være med til at skabe afstand til spillet. I den periode kan det være svært at modstå trangen, når den melder sig, og man vil derfor have brug for hjælp fra familie og venner til at finde motivationen og glæden ved andre aktiviteter.

Hvis du kender en, som har problemer med at kontrollere sit spil, kan du kontakte Spillemyndighedens hjælpelinje StopSpillet og få råd og vejledning om, hvordan du kan støtte vedkommende.

Du kan også opfordre personen til selv at henvende sig, også selvom personen ikke mener, at spillet er et problem. Mange, der kontakter StopSpillet, har selv forsøgt at få kontrol over spillet, og de problemer det giver. Fx fordi de ikke vil gøre andre bekymret eller fordi de håber, at de kan klare det hele på egen hånd. At fortælle om problemet til andre er et vigtigt skridt for at komme godt videre.