Det kræver vist et eksempel
Hvis man spiller på udfaldet "Rød" på en roulette, så er sandsynligheden for at vinde 48,64%. Det er derfor vores matematiske forventning, at hvis vi spiller på udfaldet ”Rød” 100 gange, så vil den lande på rød 48,64% af gangene.
Det kan dog sagtens forekomme, at når vi har spillet på ”Rød” 100 gange, så har den ramt rød 80 gange! Dette kaldes positiv varians. Det kan også forekomme, at den kun har ramt "Rød" 20 gange. Dette kaldes negativ varians.
Store tals lov siger, at hvis vi i stedet for 100 gange prøver et uendeligt antal gange, vil udfaldet bevæge sig mod vores matematiske forventning. Det vil derfor forventes, at hvis vi forsøger en million gange, så vil den blive rød 48,64% af gangene.
Begrebet varians beskriver således afvigelsen fra den matematiske forventning.