Spring til indhold
Loading

Har du styr på dit barns spil?

Ved du, om dit barn spiller pengespil? Foregår det alene eller sammen med kammerater? I skolen, på fodboldholdet eller med andre venner? Måske spiller I sammen? Selvom der er en aldersgrænse på 18 år for de fleste pengespil, er der alligevel mange unge, der spiller om penge før de er 18 år. Det er en hjælp for de unge at have voksne omkring sig, der er klar til at spørge ind til, tale om og sætter grænser for spillet. På den måde kan du være med til at forebygge spilproblemer og potentiel begyndende ludomani.

Barn ligger i sin seng om aftenen og kigger på sin telefon

Det er altid en god start at tale med dit barn om, hvad de ved om pengespil og spørge dem, om de selv spiller. I kan starte med at tale om, at aldersgrænsen for de fleste pengespil i Danmark er 18 år, og at reglerne er sådan blandt andet for at beskytte unge mod at få problemer med spil. Hvis du selv spiller om penge, kan du tænke over, om det er noget, der fylder meget i dit liv, og ad den vej også er noget, der har betydning for dit barn - også hvis I spiller sammen.

Spil er ikke for børn. Jo tidligere i livet man møder pengespil og selv spiller, jo større er risikoen for, at man udvikler et spilproblem.

Hvad kan du som forælder gøre?

Som forælder er du en rollemodel for dit barn, og har indflydelse på, hvordan de oplever og omgås spil. Læs mere om, hvad der kan være med til at beskytte børn og unge mod spilproblemer.

Start en samtale med andre voksne om pengespil

Forældres egne spilvaner og holdning til pengespil er med til at forme unges holdninger og syn på spil. Som forælder er du derfor en vigtig rollemodel. 

Det kan føles unaturligt eller svært at starte en samtale om pengespil, men det kan være en god idé at tale med andre forældre om deres erfaringer med og holdninger til pengespil.

Spiller I pengespil derhjemme?

Har I nogle regler for pengespil?

Må dit barn låne din spilkonto? 

Ved du, om dit barn spiller med andre unge eller på egen hånd?

Kender du nogen, du synes spiller for meget?

Hvorfor tror du, at drenge spiller mere om penge end piger?

Tror du, at unges forhold til penge betyder noget for deres spil?

Hvordan tror du, at børn og unge påvirkes af at se andre spille, fx ældre kammerater?

Hvordan synes du, at forældre er gode forbilleder for deres børn omkring pengespil?

Hvordan tror du, at børn og unge påvirkes af tilgængeligheden af pengespil?

Hold spillet under kontrol

Der findes mange gode værktøjer, som kan hjælpe en med at holde styr på sit spil. Når du spiller online, skal du blandt andet sætte en grænse for, hvor mange penge, du vil spille for, ligesom du kan vælge at udelukke dig selv fra spil i en kortere eller længere periode gennem Spillemyndighedens udelukkelsesregister ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere).

Det er også en god idé at gøre spillet mere håndgribeligt ved at skrive tids- og pengeforbrug ned. Det er meget almindeligt, at man bedst husker det, man har vundet, fremfor det man har tabt.

Roulette og jetoner

Har du selv en spilkonto?

De danske spiludbydere er underlagt krav om at stille redskaber til rådighed, der kan beskytte spillere mod at få problemer med spil, og onlinespil er underlagt særlige krav. Det er en god idé at gå indstillingerne på din spilkonto igennem med jævne mellemrum. Måske falder du over noget, der trænger til en justering. Er du forælder til en ung, som er fyldt 18 år, og har sin egen spilkonto, kan I eventuelt gå indstillingerne igennem sammen.

Dreng sidder i sin seng og kigger på sin mobiltelefon

Hold styr på spillet

Hvis du selv spiller, er det vigtigt at have et overblik over, hvor meget tid og hvor mange penge du bruger på spillet. Du kan hjælpe dig selv ved at bruge de redskaber, der allerede findes, og som kan hjælpe dig med at stoppe, når du har nået den grænse, du har aftalt enten med dig selv eller andre. Er du forælder til en ung, som er fyldt 18 år og som har sin egen spilkonto, kan det være en god idé at gå rådene igennem sammen.

Få gratis hjælp i dag

Har du, eller dit barn, problemer med spil, er der hjælp at hente. Du kan altid kontakte Spillemyndighedens gratis hjælpelinje StopSpillet, udelukke dig selv fra spil i ROFUS eller få professionel behandling hos et center tæt på dig.

Relevante artikler

  • ArtikelEn dreng sidder op ad en mørk væg, og kigger ned i sin telefon. Han ser trist ud.

    Hold spillet under kontrol

    Her kan du læse gode råd til at holde spillet under kontrol. Rådene kan med fordel bruges til at hjælpe folk, som spiller pengespil.

    Læs artikel
  • ArtikelPå billedet ses en roulette liggende på et brunt bord. Rundt om rouletten er der en masse forskellige jetoner. Roulettekuglen ligger på rødt tal nummer 36, men er ellers ikke i gang med et spil.

    Hjælpeværktøjer til at kontrollere spillet

    Der findes en række værktøjer, som har til formål at hjælpe spillere på det danske marked med at spille ansvarligt og bevare kontrollen over spillet.

    Læs artikel
  • ArtikelPå billedet ses Spillemyndighedens tilladelsesmærke. Mærket er formet som en cirkel, der er delt op i tre mindre ringe. Den yderste ring er mørkeblå, hvor der med hvid skrift står skrevet 'Tilladelse fra Spillemyndigheden'. Den midterste ring er en blanding af to lysere blå farver. Den sidste ring er en mindre cirkel i midten. Cirklen er hvid og deri er kronen i mørkeblå.

    Se efter tilladelsesmærket

    Når du spiller om penge online, kan du kende et onlinekasino eller en bettingside med tilladelse fra Spillemyndigheden på vores mærke.

    Læs artikel
  • ArtikelPå billedet ses et logo af ROFUS. Der står ROFUS med store bogstaver, og så er der et symbol af en pauseknap.

    Få hjælp med ROFUS

    Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS).

    Læs artikel